Genoptræning hos Back2Sport.dk i Vejle

Der kan være mange forskellige årsager til, at en patient har brug for genoptræning. I vores daglige arbejde møder vi både patienter med sportsskade, såsom korsbåndsruptur, fibersprængning og skulderskade, men vi har også mange patienter, der skal genoptrænes efter operation. Det kan være efter en meniskoperation eller større operationer som hofteoperation, gastrisk bypass eller lignende. Desuden beskæftiger vi os meget med neurologiske patienter, der oplever fysiske skader, såsom lammelse, delvis lammelse, nedsat sensibilitet eller førlighed og lignende efter fx blodpropper og hjerneblødninger.

Skræddersyede forløb

Et genoptræningsforløb bliver altid skræddersyet til den enkelte patient. Forløbet starter derfor altid med en grundig samtale om dine skader/problematikker, hvorefter vi tester din styrke, stabilitet og eksplosivitet. Efterfølgende kan vi i samarbejde med dig tilrettelægge det bedste forløb for dig. Vi tager naturligvis højde for din hverdag og dine behov, og genoptræning kan både bestå af hjemmetræning, træningsøvelser i fitnesscenter eller individuel træning hos os.

Genoptræning i topmoderne udstyr

Også til genoptræning benytter vi hos Back2Sport.dk os af topmoderne udstyr og teknologi. Vi benytter os stort set altid af Anti Gravity løbebånd, der tillader patienten at gå/ løbe efter skade eller operation på en smertefri og belastningsfri måde. Også El stimulation er et anvendt middel ved genoptræning. Her stimuleres musklen med elektriske impulser, der er med til at rehabilitere, restituere og smertelindre. Disse er blot nogle af de behandlingsformer, vi benytter os af til genoptræning. Du kan læse meget mere om vores behandlingsformer under ”Behandlinger”.

Kontakt os!

Vi har base i Vejle med eget træningslokale, og med klinik tæt på offentlig transport og motorvej, hjælper vi patienter fra både Vejle, Hedensted og omegn. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 60 66 43 24, sende en mail til mads@back2sport.dk eller bruge vores kontaktformular.